fredag den 27. april 2012

Sommer snart?!

Her i huset ses der med længsel efter en gang sommervejr. 

Derfor syntes jeg også det var synd for min lille basse-dreng, at han kæmper så meget med solen, når han får den lige i øjnene. Når han sidder i sin barnevogn, og kigger på trafikken, menneskene og alt det andet, der bevæger sig, kan han jo ikke rigtig se, hvad der sker, når solen brager lige i øjnene. 

Så frem med hæklenål, og noget garn (har jo nok, efter nogen mening for meget), så ingen problemer. 

Nu synes jeg så derimod at hatten er liiiidt for piget... Svag lysegrøn i farven. 

Overvejer at hækle en fodbold eller deslige for at få den til at fremstå lidt mere drenget. 

Ikke desto mindre, er den færdig. 

Hæklet i Drops Loves you (kan ikke anbefales, da garnet er meget løst, og derfor vrider sig op)
Har brugt ca. 1½ nøgle, men forventer lidt mere, da jeg nok skal have lavet bindebånd i den også. 

Men nu vil jeg hoppe ud i solskinnet... købe ind, så jeg kan bage boller og pølsehorn i weekenden... 
Være alene med ungerne, da mandens arbejde belaster hans fritid i denne weekend... 

Må i alle have en dejlig weekend derude... i det ganske dejlige land. :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar