lørdag den 27. april 2013

Krea-dage

Det er ikke hverken hæklenålen eller strikkepindene der tar min tid for tiden.
Må ærligt indrømme at jeg er gået totalt garnkold...

Har nogle ufærdige projekter liggende, men lysten til det er minimeret grangiveligt.
Har ikke mindre end to veste/toppe i tankerne og en Marius trøje, men da de alle er tiltænkt uld, endda noget af det i alpakka, så er det ikke lysten der driver det, når man nu ved, at sommeren måske venter lige om hjørnet.

MEN!!! Derfor kan man jo godt lave noget...
Idag blev der så bagt hindbærsnitter, og selv manden, som også er uddannet bager, synes de smager godt, så må jo have gjort noget rigtigt. ;)

Opskriften er fra ARLA, (som mormor lavede dem) og har lært, at hindbærmarmelade og glasur skal på lige når linse-dejen kommer ud af ovnen, da den ellers knækker. ;)

ELSKER hindbærsnitter. :D


tirsdag den 23. april 2013

Solen er trist...

Den har mistet sin regnbue... Sådan starter en af min datters spil på IPad'en...

Og denne gang passer det.
På en morgen hvor solen ikke skinner, regnen snusker og blæsten blæser, er solen måske trist.

Denne vest, pullover, hvad man nu skal kalde det, har floreret i mit hoved i laaaang tid. Man kan jo kun blive i godt humør af at se på den.

Strikket i Kauni farve EQ
Forbrugt 178 g
Strikket på p3,5
Strikket oppefra og ned efter inspiration af en anden opskrift, vendt på hovedet.
Bærestykket er strikket i glat, og kroppen i rib strik (1r, 1vr)

Her er det lært, at måske ærme-gabene skulle have været mindre, da de blafre lidt. Måske det ændre sig efter vask. Det må tiden vise. ;)
Har også lært, at jeg faktisk havde en 100 cm rundspind, selvom jeg var sikker på de kun var 80 cm, dem jeg nu engang havde...

Så blev man så klog. ;)



onsdag den 10. april 2013

Længe ventet

Endelig, kan jeg fristes til at sige...

Det har trukket tænder ud, på den dårlige måde...
Det er blevet strikket om og om igen, fordi jeg opdagede en fejl, langt nok nede til ikke at kunne reddes og alt alt for synlig til mine perfektionistisk øjne...

Men langt om længe er det blevet færdigt... Takket være et par gode livliner og en stor portion tålmodighed.

Nemlig et diamantsjal fra Amagerstrik

Garnet er Kauni, farven er HH1
og forbruget er 283 g, da jeg kom til at strikke en mønsterrapport for langt. ;)

Men en dag som i dag, hvor vejret er rigtig aprilvejr, med sne, regn og slud, kunne man da godt putte sig godt og grundigt her. :D


mandag den 8. april 2013

KOM SÅ FORÅR!!!

Jeg må indrømme, at jeg er gået lidt strikke-kold... Og i mellemtiden hæklet lidt. Men også går lidt langsomt.

Men et længerevarende projekt, som min datter har sukket efter længe, er endelig blevet færdigt.

En kedelig hvid IKEA Juniorstol, er som forvandlet, og vupti blevet personlig.

Resterne af bomulden fra min taske er brugt.
Bomuld 8/8 fra Stof og Stil