søndag den 28. september 2014

Ikke strik, men garn

Må da absolut være en fordel at have en garn tosset mor, når der er kastanjer.
Produktion af min datter

mandag den 8. september 2014

Fødselsdag...

Endnu engang fylder man år, og i år fylder ens hobby bare lidt mere end ellers.

Jeg har fået en lækker trøje i gave, som ikke er strikket, men det kunne den have Været. 

søndag den 7. september 2014

Fæææærdig!!!



Jeg har haft et par ting i gang her hen over sommeren... Strikningen går ikke så stærkt, når man nu ikke må strikke de dage man har været på arbejde (som næsten bliver overholdt).
Hækling er helt opgivet... Desværre. 

Søndagen blev udnævnt til færdiggørelse dagen.

Først en kjole str Ca 8 år. Hjemme komponeret og oppefra og ned. 
Strikket i Blomsterfrø,  forbrug Ca 130 g blå, 40 gram af de andre tre farver. 
Utrolig lækkert bomuldsgarn at have med at gøre. 


Dernæst en vams oprindeligt strikket til mig selv,  men blev for stor.  
Min mor er den glade overtager. 
Drops opskrift nr. 121-26
Garn : Monza fra SuperBrugsen. (80% Akryl, 20% Mohair)
Oprindeligt købt af min mor, der hæklede en jakke, der (også) blev for stor.
Jeg hev hele jakken op (og hvilket et arbejde)
Nu er garnet (næsten) tilbage hos ejer. 



Og sidst men ikke mindst min egen Marius. Strikket af Sandnes Alpakka vundet fra firmaet for 1,5 år siden. Så lang tid har det dog ikke taget at strikke den,  men den er lækker, og gør at jeg faktisk glæder mig til at bruge den.