Viser opslag med etiketten bomuld. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bomuld. Vis alle opslag

onsdag den 25. december 2013

Julen og alle de der ting der kommer med...


Må tilstå... 
Det der med blog-land er ikke altid lige min stærke side... Måske jeg ikke tænker over det i det daglige. 


Nå, men om ikke andet, så glædelig jul derude... 

Dagen er kommet for, at alle hjemmelavet gaver er givet ud, og nu kan gengives i sit fulde favør. :D

Grydelapper i sort/hvid... Brugt 70 g Bomuldsgarn 8/4
(Oakland Raiders farver)

Grydelapper i rød/hvid/karrygul (skulle have været guld)
Brugt 90 g bomuldsgarn 8/4
(San Francisco 49'ers farver)

Leftie... 
oprindelig strikket til gave, men endte med at beholde den selv. :D
Strikket i strømpegarn på p. 3
Brugt ca. 150 g sort og ca. 26 g kontrast-garn... 
Her er brugt farveskiftende strømpegarn, så der er ikke ét blad der er ens. :D 

Der er dog en ting mere, men glemte at få ordentligt billede af det, inden jeg pakkede det ind. :S

Nu vil jeg nyde resten af julen, med mit nye strikketøj, og slappe af og hygge mig...


søndag den 26. maj 2013

Sommer i bomuld

Sød lille trøje i bomuldsgarn

Hæklet i str. 6 efter opskrift fra Sandnes
Opskriften er fundet i FamilieJournalens 104 ideer. 

Hæklet oppe fra og ned. 

Modellen er min datter, og trøjen er til samme. 
Knapperne nøje udvalgt af hende selv, købt på Rislelund Gårdbutik
Garnet er bomuld fra Søstrene Grene og brugt 220 g


søndag den 10. marts 2013

Forår på vej?

Mens solen skinnede og kulden blev væk, for en stund, blev jeg inspireret til denne taske.

Oprindeligt i stangmasker, men jeg syntes det blev for løst, så den blev hæklet fastmasker.

Forbrug; 274 g 8/8 bomuld fra Stof&Stil.



fredag den 30. november 2012

Jul, jul, jul, jul, jul.... Ligger lige om hjørnet...

Okay... Lige om et par timer er det officielt julemåned... Det vil sige, det er okay at have nissehue på... Det er okay at høre julemusik... Og det er okay at tænke på kulden...

Min datter har en build-a-bear bamse, og da den var med ude og gå tur forleden, frøs den altså så'en... I hvert fald i følge min datter på 4,5. Egentlig også okay, når nu bamsen kun havde sommertop og shorts på, så pigen har bestilt en lilla frakke og sko, og lyserød hue og halstørklæde... Overraskende farvevalg... Eller egentlig ikke, for det er trods alt ynglingsfarverne.

Men mor bestemmer designet... Så har nu sat pindene igang med en frakke i bomuld (pigen er jo ligeglad med kvaliteten), men syntes alligevel det måske blev lidt for tyndt til en vinterfrakke til bamsen. Så nu er jeg igang med en i dobbeltstrik.

En faktisk ret sjov teknik, hvor man strikker for og bagside samtidig. I det her tilfælde bliver retsiden (ydersiden om man vil), Lilla og indvendigt bliver den lyserød. Tilføjet en hjertebort, og jeg tror den bliver HELT som min datter drømmer om. Om ikke andet kan den da vendes efter humør. ;-)

Glædelig sidste efterårsdag, og lad farverne komme. ;-)