Viser opslag med etiketten kauni. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kauni. Vis alle opslag

tirsdag den 10. december 2013

Vendevesten...


Det der arbejder, tager bare så meget af ens strikkefritid. :D


Nå, men hvorom alting er, er der endelig arbejder der er blevet færdigt. 

og langt om længe må man sige.... 


Det er nemlig min vendevest af Kauni garn... 

Der er brugt i alt 237 g garn, og farverne er RR3 samt EU. 

Købt på Egeskov Marked i 2012

Jeg må sige den har trukket tænder ud... Første forsøg fandt jeg ud af, at farvene faldt for meget sammen, så man ikke kunne se hvad der var hvad... 

Har 2. forsøg... opstartet i uge 3, 2013, og færdig uge 50, 2013... og den har ligget nederst i strikke-tasken i meeeegeeeet lang tid... Men... NU mangler den bare at den er tør, og syet knapper i. :D


lørdag den 5. oktober 2013

Æv bæv...

Jeg har, her hen over sommeren, strikket på et uld sjal... Tjaah altså ikke de dage hvor det var 30 grader udenfor. ;) 

Det har egentlig ligget lidt for længe og kigget. Jeg vidste der var en enkelt fejl, og en maske der lige skulle samles ordentligt op. 

I tirsdag tænkte jeg så, at NU skulle det være... Manglede trods alt kun 40 p ud af 190... Og opdager så at de sidste 30 p er fejl... Plus adskellige andre... Så nu ligger det her... Og får lige trevlet det op... Harikke opgivet, men udsat på ubestemt tid... 

Men der er jeg sq desværre for perfektionistisk... 

tirsdag den 23. april 2013

Solen er trist...

Den har mistet sin regnbue... Sådan starter en af min datters spil på IPad'en...

Og denne gang passer det.
På en morgen hvor solen ikke skinner, regnen snusker og blæsten blæser, er solen måske trist.

Denne vest, pullover, hvad man nu skal kalde det, har floreret i mit hoved i laaaang tid. Man kan jo kun blive i godt humør af at se på den.

Strikket i Kauni farve EQ
Forbrugt 178 g
Strikket på p3,5
Strikket oppefra og ned efter inspiration af en anden opskrift, vendt på hovedet.
Bærestykket er strikket i glat, og kroppen i rib strik (1r, 1vr)

Her er det lært, at måske ærme-gabene skulle have været mindre, da de blafre lidt. Måske det ændre sig efter vask. Det må tiden vise. ;)
Har også lært, at jeg faktisk havde en 100 cm rundspind, selvom jeg var sikker på de kun var 80 cm, dem jeg nu engang havde...

Så blev man så klog. ;)



onsdag den 10. april 2013

Længe ventet

Endelig, kan jeg fristes til at sige...

Det har trukket tænder ud, på den dårlige måde...
Det er blevet strikket om og om igen, fordi jeg opdagede en fejl, langt nok nede til ikke at kunne reddes og alt alt for synlig til mine perfektionistisk øjne...

Men langt om længe er det blevet færdigt... Takket være et par gode livliner og en stor portion tålmodighed.

Nemlig et diamantsjal fra Amagerstrik

Garnet er Kauni, farven er HH1
og forbruget er 283 g, da jeg kom til at strikke en mønsterrapport for langt. ;)

Men en dag som i dag, hvor vejret er rigtig aprilvejr, med sne, regn og slud, kunne man da godt putte sig godt og grundigt her. :D


torsdag den 24. januar 2013

Isvinter i danmark?

Kulden kom tilbage, meget mod min vilje.
Jeg er bare ikke ret god til det der kolde vejr, og slet ikke til at huske hue og vanter.

Men måtte også konstatere, at jeg ikke havde en ordentlig varm hue, så man måtte producere en ret hurtigt.

Det blev til denne mary-agtige hur, strikket i forskudt rib (2r,2vr) forskudt på hver omgang.

Den er strikket i to tråde Kauni, på pind 4,5 og med rævedusk på toppen

Der er brugt 77 g Kauni 8/2 i råhvid, og jeg elsker den allerede.